|
|
Cordeo - Udstyret
Til groundwork og bidløs ridning har man ikke brug for nær så meget udstyr, som til fx traditionelt spring eller dressur.
Det traditionelle udstyr er en rebgrime, et langt tov med en tung panikhage og en stick med string.
Alle tre ting bruges både fra jord og ryg.
Hvis du ikke har lyst til at bruge massevis af penge på udstyr kan en alm grime, et langt tov og en lang pisk også bruges. Det er muligvis lidt sværere men kan sagtens lade sig gøre.
Der er mange forskellige slags bidløse 'trenser', fx kan nævnes: Sidepull, Hackamore, Kapsun, Bitless og en grime kan også bruges.
Man skal være opmærksom på at ligesom med bid kan de bidløse også have forskellig styrke. Sidepull og Hackamore er tilladt til springstævner.
|
Rebgrime: |
En grime der er bundet af ét reb. Knuderne sidder så de lægger et tryk på siderne af hestens næse. Knudernes tryk er rytteres måde at lede hesten på. Jo tyndere reb, desto bedre indvirkning.

|
|
Tov: |
Tovet skal være 3,5 meter langt og at et forholdsvis tungt materiale. Tyngden fra den særlige panikhage gør at hesten kan føle selv rytterens mindste bevægelser. Tovet bruges også som tøjle. |
|
Stick: |
Sticken er din forlængede arm. Den ligner en pisk men den svirper ikke og bliver ALDRIG brugt som straf. I den ene ende sidder en snor, en string. String'en kan få sticken til at minde om en longepisk.

|
|
Cordeo: |
En snor om hestens hals, som ligger lige ved skulderen. Den bruges i overgangen fra at ride med grime til at ride helt uden noget. En cordeo kan ikke påføre hesten smerte eller skade, i menneskehænder, hvis den ligger korrekt. |
|
Sadel: |
For at skåne hestens ryg er sadlen bomløs eller med flexbom. Det er mere skånsomt at ride med en sadel med rygsøjlefrihed (eller et underlag) end at ride uden sadel. Et eksempel på en bomløssadel er en BareBackPad. OBS: En lammeskinds sadel som på billedet er uden frihed til rygsøjlen, derfor skal der lægges et specielt underlag under for ikke at skade hesten. Man bør ikke ride med bøjler.

|
|